Terapi til mænd - når konflikter, vrede eller følelsesmæssig afstand fylder for meget.
Jeg hjælper mænd med at finde ro, forstå deres reaktioner og skabe bedre kontakt til dem, de holder af.
Måske kan du genkende det her?
Hvis du er manden:
Du reagerer hårdere end du egentlig vil, og du forstår ikke altid hvorfor
Du trækker dig eller lukker ned, når det bliver svært
Udadtil ser det meste fint ud, men indeni mangler der et eller andet
Du vil egentlig gerne gøre tingene anderledes – men ved ikke hvordan
Hvis du er partneren:
Du når ikke ind til ham, uanset hvad du prøver
Han trækker sig eller han eksploderer, og du er træt af begge dele
Han oplever dine kontakt-forsøg som kritik
Du er ikke sikker på, om der er et "vi" tilbage at kæmpe for
Hvad vi arbejder med i terapien
Bag vrede eller afstand sidder der næsten altid noget andet - frustration over ikke at blive hørt, frygt for at miste noget vigtigt, eller en træthed over aldrig at slå til. I terapien finder vi ud af hvad det er for dig, og vi gør det i dit tempo.
Mange mænd har lært at håndtere svære følelser ved at lægge låg på dem. Det virker fint, indtil det pludselig ikke gør. En stor del af det vi arbejder med er at finde et sprog for det, der er svært - ikke fordi du skal blive mere “følsom”, men fordi det er umuligt at ændre noget, du ikke kan se klart.
Er du partner til en mand, der kæmper med det her?
Mange af dem, der kontakter mig, er kvinder, som er løbet tør for idéer til, hvad de skal gøre. De er kede af det, vrede eller ved at give op - og manden aner måske ikke halvdelen af det.
Du er meget velkommen til at skrive eller ringe, også bare for at tænke højt over, hvad I egentlig skal gøre nu.
“Jeg rakte ud til Malte i mit livs mørkeste periode, og han guidede mig gennem frygt og forvirring med dyb forståelse, professionalisme og menneskelig varme.
Jeg kan ikke forestille mig at skulle være gået gennem den tid uden ham. Det, der rørte mig mest, var den oprigtige omsorg han havde for mig som person.
Tak for alt.”
— Juris Zuzans
Om mig
Jeg er under uddannelse som psykoterapeut og har arbejdet med mænd i mange år.
Jeg arbejder direkte og konkret, stiller spørgsmål og siger hvad jeg tænker. Og jeg tager altid udgangspunkt i det, du selv bringer med - og i det tempo der giver mening for dig.
Tag det første skridt.
Jeg tilbyder 30 min. gratis afklarende samtale, online eller på telefonen.
Du behøver ikke have styr på, hvad du vil sige, eller vide om terapi er det rigtige for dig.
Jeg guider samtalen, og vi starter der hvor du er.